Tilbage til forsiden


Udtalelser og Resolutioner
Udtalelse:
Koebenhavn, den 18. august 2014

Udtalelse om USA's krigsoevelse i Korea og om dansk deltagelse:

Laes mere her....

(pdf-fil)
Udtalelse:
Koebenhavn, den 26. januar 2014

STOET DDF KOREA'S FORSLAG OM DIALOG OG ANTI-KRIGSFORANSTALTNINGER

Laes mere her....

(pdf-fil)
Udtalelse:
Koebenhavn, den 27. november 2013

USA skal stoppe trusler imod DDF Korea og deltage i 6-partsforhandlinger om atomafrustning i Korea

Laes mere her....

(pdf-fil)
Udtalelse:
Koebenhavn, den 2. november 2013

STOP FORFOELGELSEN AF DEN SYDKOREANSKE OPPOSITION

Laes mere her....

(pdf-fil)
Presseudtalelse:
Koebenhavn, den 24. august 2013

USA UDVISER IGEN AGGRESSIVITET OG UANSVARLIGHED I KOREA

Laes mere her....

(pdf-fil)
Udtalelse:
Koebenhavn, den 18. marts 2013

STOP KRIGSMANOEVRE-VANVIDDET I KOREA

Laes mere her....

(pdf-fil)
Udtalelse:
Koebenhavn, den 13. februar 2013

Vi deltager ikke i hylekoret af fordoemmelser

Laes mere her....

(pdf-fil)
Udtalelse:
København, den 21. december 2012

Søvndal har ikke styr på diplomatiet.....

Læs mere her....

(pdf-fil)
Udtalelse:
København, den 12. december 2012

VI LYKØNSKER DDF KOREA MED SATELLITOPSENDELSEN.....

Læs mere her....

(pdf-fil)
Udtalelse:
København, den 26. marts 2012

DDF Korea har som alle andre ret til at opsende raket med satellit til fredelige formål

Læs mere her....

(pdf-fil)
Nekrolog:
København, den 19. december 2011

KIM JONG IL ER DØD 69 ÅR

Læs mere her....

(pdf-fil)
Udtalelse:
København, den 23. februar 2012

Indstil skydningerne og aflys kommende krigsøvelser i Korea

Læs mere her....

(pdf-fil)
Pressemeddelelse:
København, den 20. august 2011

Stop Ulji Freedom Guardian krigsøvelsen i Sydkorea

Læs mere her....

(pdf-fil)
Udtalelse:
København, den 11. januar 2011

DDF Korea rækker hånden frem for fred og genforening i Korea og stop for konfrontation og fjendtlighed

Læs mere her....

(pdf-fil)
Udtalelse:
København, den 25. maj 2010

SYDKOREA OG USA SKAL STOPPE LEG MED ILDEN PÅ KOREAHALVØEN

Læs mere her....

(pdf-fil)
Udtalelse:
København, den 15. juni 2009

DDF KOREA HAR RET TIL AT FORSVARE SIN SUVERÆNITET

Det er i dag 9 år siden Nord- og Sydkoreas ledere havde første topmøde og underskrev 15. juni Nord-Syd Fælleserklæringen. Der er desværre ikke meget at fejre. Det var ganske vist starten på en lovende periode i Koreas historie i retning af samarbejde og forsoning. Men den periode blev brat afsluttet i 2008, da Sydkoreas nuværende konservative præsident Lee Myong Bak kom til magten. Med støtte fra USA kvittede han Nord-Syd Fællesaftalerne og genindførte den kolde krig i Korea. Konfrontation erstattede den koreanske forsoning og samarbejde. Lee-styret ønsker genforening af Korea, men reelt kun efter Tysklandsmodellen. Man taler om et "regimeskifte". Det vil sige betingelsesløs nordkoreansk overgivelse og indlemmelse i det kapitalistiske Sydkorea, der huser amerikansk militær bastion med 37.000 permanent stationerede soldater og over 1000 atomvåben. Samtidig truer Lee-styret sammen med atommagten USA Nordkorea med "forebyggende taktiske kernevåbenangreb", og Lee-styret leger med ilden ved at afholde tilbagevendende meget aggressive fælles amerikansk-sydkoreanske krigsøvelser vendt imod Nordkorea. Det skete senest i marts 2009.

På samme tid har vi set USA, Japan og Sydkorea føre an i en international politisk og medie hetzkampagne imod Nordkorea, der i april og senest den 12. juni 2009 førte til, at FN’s Sikkerhedsråd vedtog yderligere sanktioner imod Nordkorea, og gav grønt lys for kontrol af al nordkoreansk fragt overalt i verden.

Påskuddet for vedtagelsen af Sikkerhedsrådets seneste resolution nr. 1874 var DDF Koreas anden underjordiske atomprøvesprængning den 25. maj 2009 samt nogle nordkoreanske missiltest i koreansk farvand. Man påstår, at DDF Korea er et meget farligt land, der truer sikkerheden i Nordøstasien.

Men kendsgerningerne er, at DDF Korea føler sin selvstændighed truet og militært og økonomisk presset af USA, der har ført an i en 60 år lang blokade imod DDF Korea. DDF Korea ønsker ikke at overgive sig og underlægge sig USA’s overherredømme. DDF Korea har naturligvis ret til at afprøve og udvikle sit nødvendige og tilstrækkeligt afskrækkende forsvar.

DDF Korea udgør ikke en militær trussel imod sine naboer. Til sammenligning har Sydkorea et forsvarsbudget, der er 40 gange større og langt mere højteknologisk. Og USA’s militærbudget er større end resten af verdens tilsammen.

Hvor er præsident Obamas højt besungne kursændring om "mindre magt mere forståelse og dialog" blevet af? Den gælder tydeligvis ikke i Korea.

Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea støtter DDF Koreas ret til selvstændighed, til at udvikle et effektivt selvforsvar og til selv vælge sin egen socialistiske samfundsmodel udenfor amerikansk overherredømme. Vi understreger samtidig målet om et atomvåbenfrit Korea - både i Nord og Syd.

Vi protesterer over sanktionerne imod DDF Korea. De kan kun medvirke til at eskalere den aktuelle krise og konfrontation. Sanktioner og trusler har aldrig løst noget problem i Korea.

Vi kræver stop for den amerikansk ledede militære oprustning i Sydkorea og regionen omkring, samt krigsøvelserne i Sydkorea.

Vi kræver, at USA omgående skifter kurs i Korea, stopper truslerne, blokaden og dæmoniseringen af nordkoreanerne og indgår i ny dialog med DDF Korea til erstatning for de kuldkastede sekspartsforhandlinger. Det er et afgørende nødvendigt første skridt for at stoppe den eskalerende krise i Korea til gavn for freden i Korea og Nordøstasien.

Anders Kristensen
Formand

Venskabsforeningen Danmark - Den Demokratiske Folkerepublik Korea
Udtalelse:
København, den 8. april 2009

VI STØTTER DDF KOREA’S SATELLITOPSENDELSE

Den Demokratiske Folkerepublik Korea har den 5. april 2009 opsendt en satellit i kredsløb om Jorden. Satellitten har navnet Kwangmyongsong-2. Den blev båret frem af en Unha-2 raket opsendt fra Nordhamgyongprovinsen i DDF Korea. Satellitopsendelsen har givet anledning til protester og trusler imod DDF Korea fra regeringsledere i den vestlige verden, og sagen søges nu indbragt for FN’s Sikkerhedsråd. I protesterne siges det, at DDF Korea i virkeligheden har afprøvet et langtrækkende ballistisk missil og man kalder det en militær provokation.

DDF Korea har ingen interesser i at angribe sine naboer eller andre. Satellitopsendelsen er en del af et større planprogram for økonomisk og teknologisk genopbygning i DDF Korea frem til 2012. Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea udtrykker sin støtte til den succesfyldte opsendelse af Kwangmyongsong-2, der er udtryk for en stor teknologisk og fredelig videnskabelig landvinding for DDF Korea.

DDF Korea har som en suveræn selvstændig og republik sin fulde ret til at deltage i en fredelig udforskning af rummet. Det skal andre ikke forhindre - hverken de imperialistiske magter som USA, Japan, EU, NATO og det ultrakonservative styre i Sydkorea eller for den sags skyld FN’s Sikkerhedsråd.

De vestlige regeringer er med sine protester og trusler overfor DDF Korea medvirkende til at forværre spændingen og konfrontationen på den koreanske halvø. De burde i stedet indgå i en dialog med DDF Korea og støtte bestræbelserne for atomafrustning i hele Korea, normalisering af forholdet mellem DDF Korea og USA/Japan, amerikansk troppetilbagetrækning fra Sydkorea, afslutning af Koreakrigen ved en fredsaftale og genoptagelse af forsoning, samarbejde og genforeningstilnærmelserne mellem Nord- og Sydkorea.

Anders Kristensen
Formand

Venskabsforeningen Danmark - Den Demokratiske Folkerepublik Korea
Udtalelse:
København, den 26. november 2008

Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea har i dag afholdt sin årlige ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen har vedtaget følgende udtalelse:

Det er med den største bekymring vi ser på den aktuelle udvikling i Korea. Den ellers lovende Nord - Sydkoreanske forsonings- og samarbejdsproces fra 2000 blev afsluttet i februar i år. Det skete, da Sydkoreas nuværende meget Bush-tro højreregering fik magten. Sydkoreas præsident Lee Myong Bak kaldte Nord-Syd topmødeaftalerne fra 2000 og 2007 for "aftaler kun til gavn for Nordkorea" og forsonings- og genforeningsprocessen blev kaldt "spildte år". Alle principperne i Nord-Syd aftalerne blev hældt ud med badevandet og Lee-styret anvender et mere Nordkorea fjendtligt sprogbrug end selve Bushadministrationens.

15. juni 2000 Nord-Syd Fælleserklæringens ideal om samarbejde, forsoning og genforening ved nationens egen kraft kalder Lee-styret for "eksklusiv nationalisme", som den ønsker erstattet med "pragmatisme". En pragmatisme, der betyder, at DDF Korea gennem krigskonfrontationspolitik, trusler og tvang skal "åbnes" så Lee kan give befolkningen i Nord en indkomst på minimum 3000$ årligt og ensidigt skrotte republikkens a-våben. Til brug for en sådan "åbning" findes de amerikanske militære operationsplaner OPPLAN 5029 og OPPLAN 5027-04, som jævnligt afprøves i krigsøvelser for en militær invasion af DDF Korea. Her deltager op imod 100.000 amerikanske og sydkoreanske soldater. I disse øvelser indgår også test af "forebyggende" angreb på DDF Korea med små a-våben.

Det sydkoreanske Lee-styres politik har igennem de sidste 8 måneder medført en gradvis nedlukning af Nord-Syd samarbejdet og trafikken på tværs af DMZ-zonen i det delte Korea er på vej til sit ophør. Og aftalerne fra 6-partsforhandlingerne om Korea kan ikke føres ud i livet. Konfrontation og Kold Krig er igen ved at være dominerende i Korea.

Vi fordømmer på det kraftigste Lee Myong Bak-regeringens chokkursskifte i de inter-koreanske relationer, der har bragt 8 års positive forsonings, samarbejds- og genforeningsbestræbelser i Korea til ophør og gjort Sydkorea endnu mere afhængig af USA og andre udenlandske magter.

Vi kræver, at Sydkoreas regering omgående udskifter sin Nordkorea-fjendtlige politik og vender tilbage til sporet fra Nord-Syd Fælleserklæringerne fra 2000 og 2007. Erklæringer, som har massiv opbakning i hele den koreanske befolkning, og som Lee Myong Bak ingen ret har til blot at annullere.

Vi kræver også, at Lee Myong Bak-styret ophører med at medvirke til afholdelse af aggressive amerikanske-sydkoreanske krigsøvelser vendt imod Nordkorea. Disse øvelser truer alvorligt freden i Korea og blokerer også for genoptagelse af Nord-Syd forsonings og samarbejdsprocessen ligesom de planlagte forhandlinger om afskaffelse af a-våben og om en fredsaftale og fredssikring i Korea.

Resolution:
København, den 28. november 2007

Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea har i dag afholdt sin årlige ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen har vedtaget følgende resolution:

Det er med stor glæde, at vi har konstateret, at de to øverste ledere fra Nord- og Sydkorea henholdsvis kammerat Kim Jong Il og præsident Roh Moo Hyun i sidste måned har underskrevet en ny Nord-Syd Fælleserklæring om udvikling af Nord-Syd forbindelserne, fred og fremgang i Korea. Erklæringen blev underskrevet i Pyongyang den 4. oktober 2007 og skal ses som fortsættelse og udbygning af den første historiske Nord-Syd Fælleserklæring af 15. juni 2000 om samarbejde, forsoning og genforening. Den nye erklæring sætter fokus på, at nord-syd processen skal foregå med gensidig respekt for forskelligheder i ideologi og samfundssystemer og ud fra princippet om ikke-indblanding i hinandens indre anliggender. I erklæringen er de to parter også enige om, at der skal fokus på, at våbenhvileaftalen fra 1953 hurtigst muligt skal erstattes med en fredsaftale ligesom der skal iværksættes en række konkrete Nord-Syd konfliktforebyggende foranstaltninger. Endelig sættes der fokus på, at der skal mere fart på Nord-Syd samarbejdet indenfor økonomisk opbygning, kultur, sport, undervisning, videnskab, teknologi og det humanitære område.

Vi hilser denne udvikling i Korea meget velkommen og udtrykker vores fulde støtte til det koreanske folks bestræbelser for at føre fælleserklæringen ud i livet.

Vi ved, at sikring af fred og genforening er det koreanske folks højeste ønske.

Desværre ved vi også, at fredsaftale endsige fred og genforening i Korea ikke kan opnås så længe USA forsat har et stort kontingent soldater og masseødelæggelsesvåben stationeret i Sydkorea. Ingen andre udenlandske magter har tropper og våben stationeret i Korea. Og USA spiller fortsat rollen som "Big Brother" i Sydkorea. På den ene side deltager Bush-administrationens repræsentanter i 6-partsforhandlingerne om afatomisering af Koreahalvøen og tilhørende arbejdsgrupper om fred og sikkerhed, mens USA samtidig puster til ilden ved at støtte de mest højredrejede og reaktionære politiske kræfter i Sydkorea. Højrekræfter, der kun ønsker at stoppe den ellers positive udvikling mellem Nord og Syd, hvis de vinder i præsidentvalgkampen i næste måned. Ligeledes fortsætter USA på sydkoreansk jord med afholdelse af aggressive krigsøvelser vendt imod Den Demokratiske Folkerepublik Korea i nord. Krigsøvelser, der kun medvirker til at forøge spændingen og skabe yderligere konfrontation i området.

Vi forlanger derfor, at USA omgående ophører alle krigsøvelser i Korea og farvandene omkring, og at Bush-administrationen straks indstiller den politiske og økonomiske støtte til de mest reaktionære kræfter i Sydkorea. Kræfter, der kun vil søge at dreje historiens hjul tilbage, hvis de kommer til magten. USA må samtidig nu komme til forhandlingsbordet for indgåelse af en fredsaftale til erstatning for den 54 år gamle våbenhvileaftale i Korea. En fredsaftale, der naturligvis indebærer total amerikansk tilbagetrækning af tropper og masseødelæggelsesvåben fra Sydkorea.
Udtalelse:
Åbent brev til DR 24.12.2006
Resolution:
København, den 29. november 2006

DDF KOREA HAR RET TIL ET EFFEKTIVT FORSVAR

Venskabsforeningen Danmark - Den Demokratiske Folkerepublik Korea har i dag afholdt sin årlige generalforsamling. Generalforsamlingen har enstemmigt vedtaget denne resolution:

I den sidste månedstid har der været mange højtlydende, men hule protester, over DDF Koreas atomprøvesprængning i sidste måned. Protesterne er især kommet fra USA og USA-venlige regeringer og den vestlige presse, der aldrig kunne drømme om at kritisere, at USA i årtier har truet Nordkorea med netop atomvåbenangreb. Det er med den største beklagelse, at vi konstaterer, at det har været nødvendigt for DDF Korea at foretage en prøvesprængning for dermed at blive det 9. medlem af verdens atomklub. Imidlertid har DDF Korea ikke haft andre muligheder. USA har i årtier truet DDF Korea med atomangreb og "regimeskifte". Alle DDF Koreas gentagne forslag om en fredsaftale som erstatning for våbenhvileaftalen fra Koreakrigens afslutning i 1953, og om en ikke-angrebspagt og normalisering af forbindelserne mellem de to lande, er blevet mødt med total afvisning og ignorering fra Bushregeringen. Bushregeringen har i stedet fortsat sine krigstrusler, blokade, psykologisk krig og afpresning mod DDF Korea. Det er derfor DDF Korea har været nødsaget til at anvende sin ret til at udvikle et effektivt og afskrækkende forsvar, der kan holde et angreb fra USA borte. Det er påfaldende, at USA's regering og dens venner protesterer så kraftigt over DDF Koreas selvforsvarskridt, når USA i årtier har opretholdt stationering af både taktiske og strategiske atomvåben i Sydkorea. Våben der indgår i krigsøvelserne vendt imod det nordlige Korea, som USA tilbagevendende afholder i Sydkorea og farvandene omkring Koreahalvøen.

Det er samtidig med beklagelse vi konstaterer, at USA har fået FN's Sikkerhedsråd til at vedtage samhandelssanktioner, der kun skærper konflikten i Korea.
Der er ikke brug for yderligere konfrontation og krigsfare i Korea, men for en fredelig dialog. Derfor støtter vi genoptagelsen af 6-partsforhandlingerne i Beijing, som USA har blokeret for siden september 2005. Målet for disse forhandlinger er bl.a. et atomvåbenfrit Korea - både i Nord og Syd. Og midlet er ikke, at USA dikterer udviklingen i Korea, men at der sker en samtidig skridt-for-skridt afvikling af atomvåbenprogrammerne, mens der gives DDF Korea sikkerheds- og suverænitetsgaranti og garanti for normalisering af forbindelserne mellem DDF Korea og USA og Japan. Dertil kommer gennemførelse af energistøtte til DDF Korea og opfyldelse af de øvrige punkter, der blev vedtaget ved de sidste 6-partsforhandlinger i september 2005.

DDF Korea har stillet som betingelse for genoptagelse af 6-partsforhandlingerne og bilaterale samtaler med USA, at USA ophæver de finansielle sanktioner, som man indførte i november 2005. De blev indført stik imod ånden i 19. september 2005-fælleserklæringen fra 6-partsforhandlingerne. Disse sanktioner i form af bl.a. indefrysninger af nordkoreanske tilgodehavender i udenlandske banker har været den anstødssten, der indtil nu har stoppet for 6-partsforhandlingernes genoptagelse. Det er de rene ganster-metoder med tvang og afpresning, som Bush-regeringen benytter imod det socialistiske DDF Korea. Det tager vi på det skarpeste afstand fra. Vi støtter DDF Koreas rimelige krav og forhåndsbetingelse.

Vi udtrykker vores stærke håb om, at dialog, fred og afrustning vil sejre i Korea.
Udtalelse:
København, den 8. september 2004

Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea har i dag afholdt et stort møde i København i anledning af DDF Koreas nationaldag. DDF Korea blev grundlagt for 56 år siden den 9. september 1948. Mødedeltagerne udtaler følgende:

Det er med den allerstørste bekymring, at vi ser situationen på den koreanske halvø vedvarende spidses til. USA og Sydkorea har netop afholdt en gigantisk fælles krigsøvelse Ulji Focus Lens 04. Krigsøvelsen var vendt imod DDF Korea og var det seneste alvorlige skridt i USA's oprustning i Sydkorea og forsøg på ved terrorkrigs-trusler at tvinge DDF Korea til at adlyde Bush-regeringens dagsorden for Korea. I øvelsen indgik computersimuleret brug af kernevåben og andre masseødelæggelsesvåben. Bushregeringen har helt grundløst udråbt DDF Korea til at tilhøre en "ondskabsakse" og har gentagne gange fremsat trusler om "forebyggende" lynangreb med "små" a-våben imod mål i DDF Korea. USA har også for nylig opdateret en komplet angrebs og krisgplan imod DDF Korea - den såkaldte "Operation plan 5027-04". Bush-regeringen beskylder endda helt uden skrupler DDF Korea for at være årsag til, at man er "nød" til, at opbygge det totalt vanvittige stjernekrigsprojekt NMD.

Under de løbende 6-parts forhandlinger mellem DDF Korea, Sydkorea, Kina, Rusland, Japan og USA i Beijing har USA på alle måder søgt at sabotere en fornuftig og fredelig løsning på den såkaldte atomsag. Som den eneste af de 6 parter kræver USA en total demontering af DDF Koreas atomprogram før der skal gives indrømmelser til DDF Korea. Flere af de øvrige parter stiller sig positivt overfor DDF Koreas forslag om en "skridt for skridt" og "fastfrysning for erstaning"-løsning. Bush-regeringen har med sin position som supermagt nu gjort 6-partsforhandlingerne perspektivløse og fastlåste.

Vi må på det kraftigste tage afstand fra USA's og Bush-regeringens Koreapolitik. USA's oprustning, aggressive krigsøvelser og terrorkrigstrusler imod DDF Korea skader og forgifter på alle måder den igangværende forsonings- og samarbejdsproces mellem Nord og Sydkorea, der er et resultat af indgåelsen af den historiske Nord-Syd Fælleserklæring i Pyongyang for 4 år siden.

Vi kræver derfor, at Bush-regeringen omgående ændrer USA's Koreapolitik, således at den positivt lytter til DDF Koreas forslag til en fredelig og rimelig løsning på atomsagen, at den ophører med at fremsætte krigstrusler imod DDF Korea og stopper de aggressive krigsøvelser i Sydkorea og farvandet omkring Koreahalvøen.

For at den koreanske befolkning skal komme afgørende videre i implementeringen og opnåelse af målene i Nord-Syd Fælleserklæringen fra 2000 - en fredelig og uafhængig genforening af Korea - må USA trække sine tropper og masseødelæggelsesvåben ud af Sydkorea.

Vi kræver derfor også, at USA snarest indgår en fredsaftale med DDF Korea til erstatning for den endnu gældende våbenhvileaftale fra 1953, og samtidig trækker sig militært helt ud af Korea og ophører med indblanding i det koreanske folks anliggender.

Anders Kristensen
formand og mødeleder